Navnelister

Her kan du søge i de forskellige navnelister, som Ankestyrelsen administrerer. Navnelisterne bliver løbende opdateret.

Ankestyrelsen er fra den 1. april 2019 ikke længere klageinstans i sager på det familieretlige område. Sagerne behandles nu af familieretten eller Familieretshuset. Det betyder, at vores hjemmeside på området ikke længere bliver opdateret . 

Du kan læse mere her.

Ankestyrelsen behandler fortsat sager om adoption og tvangssager om børn.

Godkendte fornavne

Her kan du søge på et fornavn og se, om det er godkendt. Du kan begrænse søgningen til pigenavne, drengenavne eller unisex-navne. Du kan også søge på navnets længde eller på bogstaver, som navnet skal indeholde.

Find et godkendt fornavn

Frie efternavne

Listen over frie efternavne indeholder alle de efternavne, der bæres af mere end 2.000 personer. Du kan frit tage et efternavn fra den liste efter ansøgning.

Se listen over frie efternavne

Udenlandske navne

I nogle kulturer skelner man ikke mellem for- og efternavne. De danske regler for navne giver mulighed for, at man som efternavn kan få en af forældrenes, bedsteforældrenes eller ægtefællens fornavn, hvis navnet har tradition i sådan en kultur. Listen over udenlandske navne er ikke udtømmende.

Se listen over udenlandske navne

Kønsbestemte endelser på efternavne

Efter navneloven er det muligt at tage et efternavn, som ansøgeren har ret til, med kønsbestemt endelse, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.

Se listen over kulturer, der anvender kønsbestemte endelser på efternavne

Beskyttede firma- og kunstnernavne

Listen over firmanavne og kunstnernavne mv. indeholder navne, der er beskyttede mod, at navnet tages som nydannet efternavn, fordi de er anmeldt til Ankestyrelsen.

Se listen over beskyttede firma- og kunstnernavne mv.